Børnehus

Velkommen til børnehuset FRIHAVEN

Frihaven er navnet på skolens eget børnehus, der blev oprettet i 2009

 

Direkte telefonnummer til Frihaven er: 4041 5949.

 

Frihaven er dagligt åben fra 06.15-17.00 (fredag til 16.00)

 

Ansatte:

Kirsten Holst (Pædagog og leder)

Rikke Vibskov Raadal (Pædagog)

Mette Wulf (Pædagog)

Lone Nørgaard (Pædagogmedhjælper)

Tina Werenfeldt (Pædagogmedhjælper)

Line Lauridsen (Pædagogmedhjælper)

Heidi Kitt Pedersen (Pædagogmedhjælper)

 

Måske har du hørt i nyhederne, at en undersøgelse fra Aarhus universitet viser, at de mindre børnehave og vuggestuer er bedst for børnene. Her føler de sig trygge, og der opstår ikke så let konflikter mellem børnene. Det kan vi godt være medunderskrivere på:

 

Frihaven adskiller sig positivt fra andre børnehaver og vuggestuer, fordi vi har plads til børnene og tager tid til at gøre det, der ellers kunne være samlebåndsarbejde, til hyggestunder, hvilket gør vore børn trygge og rolige.

 

Stemningen i Frihaven er hyggelig – en kontrast til stressende hverdage.

 

De voksne er nærværende og tilbringer mange timer om dagen udenfor sammen med børnene.

 

Den pædagogiske læreplan kan genkendes i det, man til dagligt ser i Frihaven.

 

Børnehuset har fantastisk dygtige og forskellige medarbejder, som tør møde børnene der, hvor de er.

 

I en lille børnehave/vuggestue, som os, får børnene medbestemmelse og medansvar og tager aktivt del i dagligdagens gøremål. Vi har i Frihaven et ”andet hjem” med familiestemning. I Frihaven er der hjemligt og hyggeligt.

 

Frihaven er en fri og selvstændig lille børnehave og vuggestue på Boddum-Ydby Friskole og Børnehus, vi tilbringer en stor del af dagen på vores dejlige kuperede legeplads/have, hvor der er rigelig med plads til vilde lege, små kroge man kan gemme sig i, skovtur, afslapning i hængekøje, sandkasse med legesager der bare venter på at blive leget med, mulighed for at gå i tørvejr under dejlig halvtag, bålplads hvor vi tit tænder bål og laver snobrød, pandekager mm. eller bare varmer os og hygger. Vi er altid klædt på til vejrets luner og spiser med velbehag ude.