Visioner og formål

Formål og visioner

Formål:

Børnehusets formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets alsidige udvikling med udgangspunkt i de pædsgogiske læreplaner. Frihaven er for alle og der arbejdes for at fremme tolerance og medmenneskelighed. Forældrene skal i videst mulig omfang inddrages i arbejdet omkring børnehaven, og i så tæt et samspil som muligt skabe et velfungerende miljø for børnene.

 

Frihavens værdigrundlag:

Vi ønsker at børnehuset skal kendes på, at børn, forældre og personale skal mødes med et positivt livssyn, hvor store som små føler sig som en del af et anerkendende fællesskab og hvor der til stadighed sker en udfordrende udvikling, som ruster det enkelte barn til at begå sig i livet.

 

Visioner:

Frihaven skal være et sted, der bygger på tryghed, anerkendelse og den gode relation, i det pædagogiske arbejde med børnene, vores forældresamarbejde og i vores interne samarbejde. Børnehuset skal desuden være et udviklingsstimulerende miljø, hvor børnene har optimale muligheder for at udvikle sig bredt. Vi vil gøre vores til, at børnene er tilfredse med deres tilværelse og glade for deres hverdagsliv i Frihaven og hvor de skal bidrage til – og nyde godt af fællesskabet. Målet er at børnene kan tænke tilbage på deres tid i Frihaven som en god tid. Vi tilstræber at være et sted, hvor forældre har lyst til engagere sig og hvor de er trygge ved at aflevere deres børn, i vores gode rammer og til et fagligt dygtigt personale. Og alle børn skal altid være velkommen i Frihaven, børnene og deres forældre skal mærke at, der bliver taget hånd om dem , og det både i medgang og modgang.