Åben skole

Boddum-Ydby Friskole og Børnehus

Lige som efterskolerne i mange år har haft deres "Efterskolernes dag" den sidste søndag i september, så har friskolerne nu "Åben skole". Den afholdes første torsdag i november, hvilket i år vil sige den 2. november kl. 16-19 på mange af landets friskoler. Her på Boddum-Ydby Friskole og Børnehus slår vi også dørene op og byder alle gæster velkommen. Det er muligt at se skolens mange faciliteter, samt få en snak med ansatte, forældre og bestyrelse. Samme aften kl. 17.00 vil der også være indskrivning til børnehaveklassen næste år.

 

Har man ikke mulighed for at komme denne aften, er man altid velkommen til at henvende sig på andre tidspunktet hele året, da vi selvfølgelig skriver ind hele året, hvis der er plads.