Samlet vurdering

Samlet

vurdering

Selvevaluering - Kapitel 11 - Samlet vurdeling og handlingsplan:

 

Sammenfatning af evalueringens resultater og en samlet vurdering heraf (kapitel 1-10):

 

Boddum-Ydby Friskole kan i efteråret 2018 fejrer 15 års jubilæum. Skolen blev i 2003 etableret, da kommunen valgte at nedlægge den oprindelige folkeskole og flytte alle elever til Hurup. En stor forældregruppe ønskede at bibeholde den lille lokale skole og fik hurtigt de nødvendige tilladelser og rejst den nødvendige økonomi. Skolen blev derfor startet, som det man undertiden kalder "en protestskole", dvs. en skole, der ikke tager udgangspunkt i en holdningsmæssigt bagland, fagforbund eller på anden vis knytter sig til en bestemt overbevisning. Der er tale om en alm. friskole, der med rødder i det lokale driver skole udfra de love og præmisser, der er gældende på de almindelige danske skoler.

 

Der er et stort ønske om, at den faglige profil skal være på linje med folkeskolen, og derfor prioriteres det højt, at der til størstedelen af den faglige undervisning bruges uddannede lærere, der kan give eleverne den bedst faglige læring. Lærerne har stor erfaring, idet flere af dem har været ansat på skolen tilbage fra den tid, hvor den var folkeskole. Det betyder, at deres erfaring mht. til at spotte elevers faglighed og viden hele tiden giver mulighed for den bedste undervisning, samt mulighed for at sætte ind med ekstra tiltag, når og hvis det skønnes nødvendigt.

 

Vi mener, at skolen på de fleste parametre giver alle elever en optimal undervisning, der står mål med folkeskolens krav. At vi er en lille friskole, betyder færre elever i klasserne, og dermed et større fokus på den enkelte elev. Det giver mere tid til den enkelte elev, og derfor bliver alle elever "set" hver dag, hvilket giver selvværd og ekstra motivation til både faglig og social læring. Vi håber, at vi i fremtiden kan bibeholde elevtallet på min. 50, så de gode tiltag, vi i øjeblikket arbejder med, kan videreføres, så alle elever sikres den optimale måde at gå i skole på og opnå god læring. I henhold til den forældreundersøgelse, som skolen gennemførte i efteråret 2013 tyder alt også på, at den lever fuldt og helt op til alle forældres forventninger og ønsker.

 

Vi forsøger til stadighed at følge med på alle områder indenfor undervisning, så vi på den måde sikre vore elever de optimale forhold. Der bruges IT, når det skønnes relevant, og ellers er undervisningen basseret på gode bogsystemer, der sikrer både pensum og opfyldelse af Fællesmål.

 

Vi har netop holdt forældresamtaler, og her bliver vi bekræftet i, at skolens elever har det godt. Det gælder både fagligt og socialt. Nogle elever har brug for ekstra faglig hjælp, hvilket der bliver taget god hånd om. Skolen tildeler selv støttetimer, hvor det skønnes nødvendigt, og der søges de ekstra timer, som kan bevilges med hjælp fra PPR og kommune. Vi mener, at tingene fungere godt, og at der pt. ikke er brug for at ændrer væsentligt på nogle parametere her.

 

At følge med i udviklingen er væsentlig for en skole for at sikre, at eleverne hele tiden oplæres til at kunne fungere i den aktuelle hverdag, der venter dem udenfor skolegården. Arbejdet med at være ajour i forhold til undervisningsministeriets love og ordninger skønnes at være i orden. Med fælles hjælp i ledelse og medarbejder gruppe, samt med back up fra Dansk Friskoleforening og Frie Skolers Lærerforening er vi hele tiden på forkant med de cirkulærere og nye regler, der kommer. Dette betyder også, at der fra skoleledelsens side er opbakning til, at skolens medarbejdere i videst mulig omfang, når økonomien tillader det, får mulighed for tilegne sig de kompetencer, der er brug for, så skolen til stadighed kan give den nødvendige og fagaktuelle undervisning.

 

Hvilke tiltag ønsker skolen at iværksætte på baggrund af selvevalueringen (kapitel 1-10):

 

Med den nye skolereform, der trådte i kraft i august 2014 er der øget fokus på fagligheden i folkeskolen. Det følger vi efter på friskolen, hvilket har betydet tilførelse af nye kompetencer i medarbejdergruppen. Det vil også fortsat være ønskeligt, at der kan afsættes ressoucer til efteruddannelse, så skolens undervisere kan følge trit med de krav, der stilles hertil.

 

Der tales også meget om inklusion i både folkeskole og friskole. Vi mener, vi har et godt tilbud til de elever, der har brug for ekstra støtte, men måske vi også kan være mere effektive på dette område. Derfor har vi planer om at bruge inklusionen mere fleksibel i det kommende skoleår, så der både er tale om støtte på klassen til de elever, der har brug for det, men også muligeheden for at trække dem ud af klassen i et mindre hold, hvortil der kan tildeles nogle timer. Dette vil betyde flere målrettede støttetimer til den enkelte elev, der skønnes at have brug for den ekstra hjælp, samt give mere ro og sammenhæng til resten af klassen.

 

En tidsplan for, hvornår tiltagene skal være gennemført (kapitel 1-10):

 

Ang. kompetenceløft, er det noget, vi håber, der vil kunne ske løbende i en fremadrettet kontinuerlig bevægelse. Vi håber, at når vi igen skal evaluere vores skole, hvilket skal ske senest i april 2020, vil der være gode muligheder for, at vi har fået prøvet nogle ting af, og derved kan konkludere, om de tiltag, vi har i sinde at gennemføre, viser sig at være og blive en succes.