Friskole

Boddum-Ydby Friskole og B  rnehus

Velkommen til Boddum - Ydby Friskole


Vi er en lille friskole i Thy med 0.-6. klasse med egen SFO, børnehave og vuggestue. Vi er en friskole med fokus på det gode fællesskab, som kommer til udtryk i blandt andet undervisningen og arrangementer i løbet af skoleåret.

 

Med en forholdsvis lille klassekvotient kan vi give plads til den enkelte elev, og vi sikrer derfor at vores elever får den fornødne hjælp til at udvikle sig fagligt og socialt. Vi vægter vores elevers faglige og sociale udvikling højt, og vi mener, at vi bedst opnår dette gennem en anerkendende tilgang til undervisningen, hvor der er plads til de forskellige indlæringsmetoder.


Visioner og formål

I vores friskole lægger vi stort vægt på de faglige kompetencer, som man tillærer sig gennem sin skolegang. Derfor arbejder vi i vores friskole ud fra principper om gensidig tillid, ansvarlighed og samarbejde. På den måde ruster vi vores elever på bedst mulig måde, så de kan forfølge deres drømme, hvad end de måtte indeholde.

 

Vi sætter en stor ære i at udvikle vores elever, og vi arbejder stenhårdt for, at de om mange år vil huske tilbage på deres friskoletid, som en lærerig og tryg periode i deres liv. Vi lægger stor vægt på, at de sociale rammer også er i top. Dette gør vi gennem sociale arrangementer med både børnene og deres familier samt hytteture og lignende. På vores friskole finder du medarbejdere, som altid går det ekstra skridt for eleverne, og som sørger for, at ingen bliver glemt.


Et godt sted at være

Vores fornemmeste opgave er at skabe et godt sted at være for vores elever. Dette sker bedst i samarbejde med forældre og gennem frivillighed, og netop her har vi skabt en god og konstruktiv atmosfære, som giver både forældre og vores elever de bedste betingelser for en god skolegang.

 

Vores friskole skiller sig ud fra den traditionelle skole, da vi f.eks. ikke benytter os af de nationale test, da vi ikke mener, at vi opnår et retvisende billede af vores elever. Derimod har vi løbende små opgaver og test, som giver et indblik i elevens styrker og svagheder, hvor vi derudfra kan sætte ind.


Kontakt os

Ønsker du at høre mere om vores friskole, kan du kontakte os på tlf. 97 95 63 70 eller 23748344. Vi står altid klar til at svare på dine eventuelle spørgsmål, og er altid åbne over for besøg på vores hyggelige skole. Skal dit barn i en friskole, hvor der er plads til alle, så er Boddum - Ydby Friskole det oplagte valg.

Ydbyvej 193

7760 Hurup Thy

Telefon:

9795 6370

Betaling kan ske til Mobilepay på 39070